Du følger mig på vej
blå, som din stemning om morgenen.
Du ser ikke på mig.
Dine øjne er som to gyldne kloder
Nej, siger du, de er brune.
Verden kaster skygger på en himmel som vores
hvor regnen drypper fra indersiden af vores tøj
og tårer genfødes som ord og streger
på vores hemmelige mødesteder.
Verden kaster skygger
fordi vores hjerter
prøvende stråler om kap
med livets hastighed.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar