Du taler om at danse.
Skelettet der svajer og bøjer sig
over en kiste af glas.
Du taler om døden.
At drukne i egne tårer
i en kiste af hvidt porcelæn.
Taler du også om håbet?
Om øjne der vandrer så ufortrødent
af andre veje
i viljen for at mødes til sidst
under hvælvingen af vores himmel?
Du vil ses
og jeg ser dig
som en skyggeerindring
om det der var så fint engang.
Ja, vi er børn
det kan nås endnu.
Jeg lægger mig ind i din kiste
her kan de døde vækkes med et kys.
Kommer du
eller danser du videre
og væk?
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar