kunne hun ikke se bag virkelighedens facade
som brugte kærlighed som sit forsvar.
Men var hun også sikker på noget?
Rummet omkring hende syntes for småt og grænseløst,
blev en udflydende masse i bevægelse
gennem urets takfasthed.
Hun kunne ikke stoppe det der skulle til at ske,
men på den anden side var hun også den uvidende,
og af nysgerrighed flød hun med
og blev opløst med et stille suk af tryghed,
da hendes næsebor opfangede lugten fra hans hals.
...følelsen af hans trøje mod hendes kind gjorde hende døsig.
Hun faldt i søvn...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar